Direkte adgang til fysioterapi
Fysioterapi uden lægehenvisning i Region Sjælland
Fra den 31. marts 2025 kan du som borger med bopæl i Region Sjælland få tilskud til fysioterapi uden først at skulle have en henvisning fra din praktiserende læge.
Den 2 årige forsøgsordning, som er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, giver mulighed for tilskud til fysioterapi, uden lægehenvisning, hos fysioterapeuter, der har overenskomst med Region Sjælland, hvilket FysioDanmark Ringsted har.
Hvornår kan du få tilskud?
Ordningen dækker almindelig fysioterapi. Hvis du har smerter eller nedsat bevægelighed på grund af skade, sygdom, alder eller operation, kan du få tilskud til behandling. Der er stadig egenbetaling på behandlingen hos fysioterapeut. Egenbetalingen udgør ca. 60% af honoraret, mens regionen dækker resten. Du kan finde vores aktuelle takster her Priser
For at få tilskud skal du være borger i Region Sjælland og vælge en fysioterapeut der har overenskomst med regionen.
Behandlinger uden for regionen eller hos fysioterapeuter uden overenskomst er ikke omfattet af ordningen.
Fysioterapeuter med og uden overenskomst
Fysioteraputer der arbejder inden for sygesikringsoverenskomsten med regionerne, har en fastsat økonomisk ramme, for regionens udgift til fysioterapi (kapacitet). Da efterspørgslen på vores ydelser hos FysioDanmark Ringsted, langt overstiger den begrænsede kapacitet under sygesikringsoverenskomsten, betyder det desværre, at der opstår ventetid for patienter, der ønsker at blive behandlet med sygesikringstilskud. Du derfor desværre påregne en ventetid på ca. 3 uger ved behandling inden for sygesikringsoverenskomsten hos os.
Vederlagsfri fysioterapi
Ordningen omfatter ikke vederlagsfri fysioterapi, som er til personer med svært fysisk handicap og til personer uden svært fysisk handicap med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Borgere som ønsker vederlagsfri fysioterapi, skal fortsat have en lægehenvisning.
Hvordan fungerer ordningen?
Har du brug for fysioterapeutisk behandling, kan du nu bestille tid direkte hos FysioDanmark Ringsted på telefon 57 60 01 08, uden at skulle til din læge først.
OBS Du kan ikke booke 1. konsulattion i vores online booking hos en fysioterapeut med overenskomst, da vi skal styre kapaciteten.
Når du er i behandlingsforløb, kan du godt booke, ændre og aflyse tider i vores online booking.
Ved første konsultation vurderer fysioterapeuten, om du opfylder kriterierne for et behandlingsforløb med tilskud. Dit forløb kan også afsluttes efter første konsultation med råd, vejledning og øvelser, hvis fysioterapeuten vurderer, at din tilstand ikke lever op til kriterierne for behandling med tilskud. Du vil altid få tilskud til den første vurderende konsultation.
Behandling kan, ved behov, fortsætte i op til 12 måneder, ligesom ved en lægehenvisning.
Hvornår bør du kontakte lægen?
Selvom du kan gå direkte til en fysioterapeut, er der situationer, hvor du bør kontakte din læge først.
Tag altid først fat i din læge, hvis du har været involveret i et alvorligt traume, har mistanke om knoglebrud eller hvis du oplever generel utilpashed, træthed, uforklarligt vægttab, feber, nattesved eller hvis du for nylig har haft en infektion.
Har du feber bør du oftest ikke modtage fysioterapi, så længe du har feber.
Hvis din tilstand forværres undervejs i dit forløb, eller hvis der ikke er tegn på bedring efter seks uger, vil vi i samråd med dig, involvere din læge.
Som en integreret del af den fysioterapeutiske undersøgelse screener vores fysioterapeuter, hos FysioDanmark ringsted, altid for om dine symptomer skyldes skade i bevægeapparartet eller der mistænkes bagvedliggende sygdom. Mistænker vi anden sygdom vil vi, ligeledes i samråd med dig, involvere din læge.
Hvis du bor udenfor Region Sjælland
Ordningen gælder kun borgere med bopæl i Region Sjælland. Hvis du bor i en anden region, skal du fortsat have en henvisning fra din praktiserende læge for at få behandling med tilskud hos en fysioterapeut.