Fysioterapeutisk Behandling

Hos FysioDanmarks Ringsted er du i de bedste hænder

X
Vi går meget op i en høj faglig standard. Alle vores fysioterapeuter holder sig ajour med ny viden og behandler ud fra best practice og nationale kliniske retningslinjer. Dette sikrer vi bl.a. ved at fysioterapeuterne internt i FysioDanmark, certificeres i undersøgelse og behandling indenfor de områder som de arbejder med. Certificeringen består af skriftlige og praktiske tests, som skal bestås. Testene tager udgangspunkt i de nationale kliniske retningslinjer og best practice.
Dette gør, at du som patient hos FysioDanmark Ringsted altid kan være sikker på, at du modtager den bedst mulige behandling baseret på den nyeste faglige viden.

Fysioterapeutisk undersøgelse

Hos FysioDanmark Ringsted bygger den fysioterapeutiske behandling på en grundig undersøgelse og analyse af den måde, du bevæger dig på. Det skal sikre, at der er tid til at skabe en grundig forståelse for din skade og hvordan vi kan hjælpe dig.

Dit mål er vores mål

Efter undersøgelsen opstiller vi et fælles mål og en plan for dit behandlingsforløb. Derved sikres, at behandlingen og planen er målrettet netop dine problemer, ressourcer og behov.

Der er typisk 5 trin i dit behandlingsforløb

  1. Grundig udredning af hvad du fejler og hvorfor
  2. Information om din skade og plan for din behandling
  3. Fysioterapeutisk behandling der sigter mod at reducere/fjerne dine gener
  4. Genoptræning rettet mod et niveau, der reducerer risikoen for at skaden opstår igen
  5. Vejledning i fysisk aktivitet og andre sundhedstiltag


Individuelt tilpasset genoptræning

Vores overordnede tilgang til fysioterapi er altid baseret på aktivitet. Det betyder, at du sideløbende med din behandling, ofte vil blive sat i gang med aktive strategier, med det formål at styrke din krop og reducere risikoen for, at dit problem opstår igen.

Effektiv fysioterapeutisk behandling

Læs meget mere om vores mange forskellige behandlingstilbud i menuen til højre.