Mekanisk Diagnostik og Terapi

Mekanisk Diagnostik og Terapi (MDT), også kendt som McKenzie metoden, er en international anerkendt tilgang til undersøgelse og behandling af ryg, nakke og ekstremitetssmerter.

En hjørnesten i MDT er filosofien om aktiv patientinvolvering og uddannelse. Denne tilgang anvendes i dag af klinikkere over hele verden, og er anerkendt som en metodisk troværdig behandlingstilgang til ryg, nakke og ekstremitetsproblemer. Tilgangen har igennem 30 år været grundigt undersøgt og udviklet, og i dag er den en af de bedst efterprøvede behandlingstilgange i fysioterapiverdenen både ift. klinisk erfaring og forskning.

MDT-undersøgelsen starter med at fysioterapeuten snakker med dig om dit forløb, om dine symptomer og hvordan de opfører sig. Du vil blive bedt om at udføre bestemte bevægelser og hvile i bestemte positioner. Den største forskel fra de fleste andre undersøgelsesmetoder er brugen af gentagne bevægelser frem for en enkelt bevægelse. Den måde symptomerne og bevægeligheden ændrer sig på, ved brugen af gentagne bevægelser, afslører vigtige informationer fysioterapeuten kan bruge til at kategorisere dit problem.

Ud fra informationerne fra undersøgelsen vil fysioterapeuten give dig specifikke øvelser og rådgive dig om hvilke stillinger, som vil være gode for dig, og hvilke du midlertidigt skal undgå. Hvis du udviser en mere problematisk mekanisk præsentation, kan den kvalificerede MDT fysioterapeut have brug for at udføre manuelle teknikker på dig, indtil du er i stand til selv at varetage problemet. Formålet er, at opnå så stor en bedring som muligt på færrest antal sessioner. Den behandling, du selv kan udføre 5-6 gange dagligt, har større chance for at være effektfuld hurtigt sammenlignet med behandling ved en terapeut én eller to gange om ugen. Der lægges vægt på aktivt at involvere dig som patient. Dette kan minimere antallet af besøg til klinikken og derved spare dig både tid og penge. Langt de fleste patienter kan til slut varetage deres eget problem, hvis de får den rette viden og redskaber.

Ved at lære hvordan du behandler det nuværende problem, får du også viden om, hvordan du minimerer risikoen for tilbagefald. Du vil blive i stand til hurtigt og effektivt at behandle tilbagevendende symptomer, hvilket giver dig en sikker og effektiv kontrol over problemet. Tilbagevendende problemer bliver bedre behandlet gennem aktiv selv-behandling frem for passiv håndtering.

Alle fysioterapeuter hos FysioDanmark Ringsted har efteruddannelse i Mekanisk Diagnostik og Terapi, som hvis relevant, indgår som en integreret del af undersøgelsen hos FysioDanmark Ringsted. Fysioterapeut Anne Gøtzsche er certificeret MDT terapeut.