Ny patient

Tak fordi du har valgt at få fysioterapeutisk behandling hos os.

Her kan du læse om, hvad du skal være opmærksom på ved første besøg hos FysioDanmark Ringsted.

  • Du skal medbringe dit sundhedskort/sygesikringsbevis.
  • Du skal medbringe et lagen til undersøgelse og behandling på briks.
  • Medbring eventuelle røntgenbeskrivelser, scanningsbeskrivelser, lægenotater eller andre relevante oplysninger.
  • Inden første konsultation sender vi dig et oplysningsskema på mail. Oplysningsskemaet giver dig mulighed for at fortælle om dit problem og klæder fysioterapeuten godt på til første konsultation. Det er derfor vigtigt at du udfylder dette.
  • Skal du have tilskud fra sygesikringen, skal der foreligge en gyldig lægehenvisning ved første konsultation. Din læge sender den typisk elektronisk til os.
  • Er det et forsikringsselskab der skal betale din regning, kan vi typisk sende regningen direkte til dem. Det forudsætter at du medbringer skriftlig bekræftelse fra din forsikring.
  • I tilfælde af afbud, skal dette ske inden kl. 9.00 på behandlingsdagen, ellers vil du blive pålagt et udeblivelsesgebyr.
  • Klinikken har parkering lige foran døren.
  • Betaling sker efter hver behandling. Vi modtager kontanter og dankort, VISA og Mastercard.
  • Når du møder op hos os, bedes du køre dit sygesikringskort igennem velkomstterminalen.

Vi glæder os til at se dig.